Mamamilla: næsten tre gange så meget indtjening pr. annoncekrone
næsten 3× så meget indtjening pr. annoncekrone
Kort fortalt
Ko og Ko og søstershoppen Mamamilla sælger udstyr til babyer og småbørn online. Efter et ejerskifte stod jeg fra 2023 til januar 2025 for deres Google Ads og målingen, med opgaven at få begge shops til at vokse. Første opdagelse var, at Google Analytics kun så ca. 35 % af den reelle omsætning. Bagefter lagde jeg budgivningen om, så Google optimerede efter dækningsbidrag frem for omsætning. Da jeg overtog Mamamillas annoncering, var dækningsbidraget pr. annoncekrone 1,1. I januar 2025 var det tæt på 3.
Udgangspunktet
Når målingen kun ser omkring en tredjedel af omsætningen, optimerer Google på et forkert billede. Og når den optimerer på omsætning, kan den finde salg, der ikke tjener penge.
Det gjorde jeg
Jeg sammenlignede webshoppens egne ordretal med det, Google Analytics målte, måned for måned, og fandt forskellen. Senere afstemte jeg ordredata mellem webshoppen og ProfitMetrics ordre for ordre, så Google fik dækningsbidraget på hvert salg i stedet for bare beløbet.
Mamamilla kørte jeg med én feed-baseret Performance Max-kampagne og en brandkampagne. En samlet struktur giver algoritmen flest mulige signaler at lære af. Resultatet afhang af korrekte indkøbspriser, for algoritmen kan kun prioritere de mest profitable varer, hvis den kender deres reelle dækningsbidrag.
Ikke alt virkede. Et værktøj, der automatisk grupperer produkter efter performance, gav dårligere resultater i Ko og Ko og blev slået fra igen.
Resultatet
- Målingen gik fra at se ca. 35 % af omsætningen til at følge salget ordre for ordre
- Mamamilla: dækningsbidrag pr. annoncekrone fra 1,1 ved overtagelsen til tæt på 3 i januar 2025
Skrevet af Oliver Curting · Senest opdateret
